Artiklen beskriver de unges læselyst, og deres forhold til tv, video og computer. Artiklen er skrevet ud fra en undersøgelse hvor unge fortæller, at de i dag ikke læser meget andet, end de får udleveret i skolen. Undersøgelsen viser endda, at de 9-12 årige læser mere end de 14-15 årige. For mit eget vedkommende kan jeg kun sige det passer helt. Den gang jeg var 9 år læste jeg meget mere end jeg gør nu, selvom de bøger jeg læser nu både er længere og sværere. Dengang kunne jeg sagtens finde på at vælge en bog, i stedet for fx computer eller tv. De unge siger som svar på problemet, at det er kedeligt, og det tager for lang tid at læse bøger. Når man kommer hjem fra skole, kunne man jo strengt taget godt sætte sig ned med en bog, men jeg tror at de fleste synes, at det er mere afslappende at sætte sig foran fjernsynet eller computeren. Jeg kan godt følge dem; jeg ligger mig tit foran fjernsynes når jeg kommer hjem fra skole, uden helt at se de programmer de sender. Jeg tror sagtens de fleste unge kunne finde tid til læsning, men det orker de ikke når de kommer hjem fra en ”hård” dag.
Det er gratis at oprette en konto