Handlingen tager sin begyndelse i Berlin under 2. verdenskrig, hvor filmens hovedperson Bruno på 8 år lever et ubekymret liv med sin familie i et dejligt hus, som er fyldt med varme og glæde. Faren arbejder i militæret og da han bliver forfremmet som kommandør for en “arbejdslejr” skal familien flytte fra Berlin og Bruno fra alle sine venner. Familien flytter langt væk fra storbyen og ud på landet i en grå og trist beton bolig, hvor der er bygget en stor mur udenom. Bruno savner sine venner meget og da han keder sig, beslutter han sig for at gå på opdagelse.
Ikke langt fra huset støder Bruno på et pigtrådshegn, hvor han møder drengen Shmuel, som er jøde. Shmuel er iklædt stribet tøj og Bruno tror, at de inde i lejren har gang i en spændende leg. Der udvikler sig et venskab mellem de to drenge, hvor de dagligt mødes ved pigtrådshegnet og spiller brætspil og spiser sandwich. En dag da Brunos mor kommer hjem undrer hun sig over en fæl lugt der stiger til vejrs. Det går op for hende, at den nærliggende lejr også er en udryddelseslejr. Som filmen skrider frem mister hun kærligheden til Brunos far - hun kalder ham et monster - for han ved, at jøderne slås ihjel og de skændtes tit mens Bruno og hans søster Gretel hører på. Under en middag hvor bedstefar er på besøg bliver en jøde fange, som skal tjene familien, banket ihjel af en soldat uden at faren griber ind. Det bliver for meget for Brunos mor og hun vil flytte hjem til Tyskland med børnene. Hun får overbevist faren om, at det ikke er et godt sted for Bruno og Gretel at vokse op. Den samme dag som de skal rejse, opsøger Bruno for sidste gang sin ven Shmuel ved pigtrådshegnet og det bliver deres fælles skæbne. Bruno vil gerne hjælpe Shmuel med at lede efter hans far inde i lejren, så han graver sig under hegnet og ifører sig en fangedragt, som Shmuel har taget med. De to venner går sammen ind i lejren. Her møder Bruno et forfærdeligt syn af sultne og syge mennesker og han fortryder sit eventyr, men Shmuel holder ham op på hans løfte. Pludselig befinder drengene sig midt i et uhyggeligt kaos af fanger, der drives som slagtekvæg imod en tragisk skæbne. Brunos familie forsøger desperat at redde Bruno.
Det er gratis at oprette en konto