I en tid hvor ære og slægt betød alt, var livet selv for en skjald, der besad dygtige evner, var vel-skabt og uimodståelig af udseende samt født af en magtfuld og indflydelsesrig slægt, dog ikke altid en dans på roser. Også selvom han opfyldte samfundets opstillede krav og normer. Dette kommer i særdeleshed til udtryk i sagaen om den islandske Gunlaug Ormstunge, hvis årelange dannelsesrejse vi følger. Kunne Gunlaug vende hjem efter 3år, sikredes han ikke blot et livslangt lykkeligt ægte-skab men også ære, annerkendelse, rigdomme og meget mere. Undervejs formåede han at gæste tre konger og to jarler og tilmed konstant at skrabe guld og grønne skove til sig, men rejsen tog dog en helt og aldeles uventet drejning, da han for allerførste gang konfronteredes med en skjald som ham selv.
Skildringen af Gunlaug Ormstunges tilværelse fortælles i et bagudsyn samtidig med, at handlings-forløbet så at sige berettes panoramisk af en anonym fortæller. Som et kamera bevæges/panoreres der nemlig ganske hurtigt over hele Gunlaugs livsforløb, hvilket kan ses ved følgende citat fra linje 28-29, side 29: ”Imidlertid opholdt Gunlaug sig i tre Aar snart paa Borg, snart hjemme hos sin Fader paa Gilsbakke”. Herved er tiden, det tager at gengive historien, fortælletiden, forholdsvis kortere end tiden historien reelt set strækker sig over, den fortalte tid, hvilket er Gunlaugs livsløb. Ergo må dette være ensbetydende med, at samtlige detaljer udelukkes og følgelig fortolker vi som læsere også handlingen anderledes, end hvis vi i stedet var oplyst hver enkelt detalje fra hans levnedsløb.
Det er gratis at oprette en konto