For os mennesker synes det, at intet er mere meningsløst end døden. Især når den indtræffer uventet og rammer folk, som står i deres bedste alder. Men døden er ubønhørlig og nådesløs.
For vore familie og mig er Gunlaugs bortgang et hårdt slag, at vi dårligt kan fatte det. Det samme er tilfældet for hans nære kammerater og andre bekendte. Ingen af os var forberedte på, at sådan en stærk, ung og fornuftig mand skulle miste livet så tidligt og vi aldrig mere skal se Gunlaug igen, aldrig mere se hans lyse smil, aldrig mere opleve hans hjertelige latter.
Dette er ufattelig hårdt, men vi må lære at leve med minder. I al den tid han har været os nære, har han givet os glæde og han har efterladt en masse dejlige minder. Han var en stor mand, kæmpede for sit liv, kæmpede for frihed, kæmpede for sin kærlighed og han kæmpede for retfærdighed.
Dette tab, har vist os, at selv lykken er meget skrøbelig. Han levede sit liv , som han ville.
Han rejste rundt til konger, fyrster og andre store høvdinge. Netop for at hans stemme skulle blive hørt.
Rost .. det blev han og fik glæde af dem nær ham, på hans udenlandsrejse. Men det varede ikke længe. Så brødre og søstre.. lev livet mens I kan, aldrig mere får I en chance til, fordi dette er vor herrens gave til os.
Det er gratis at oprette en konto