Jeg har netop læst klummen ”barndommen er kun for voksne”, og jeg kan sagtens se logikken i mange af Sebastian Dorsets, ambassadør for UNICEF, udtagelser om nutidens barndom. Dog er jeg også lidt uenig på nogle punkter, da jeg synes, at Sebastian har tendens til at overdrive og glemme vigtige fakta. Derudover føler jeg ikke, at han forholder sig realistisk til emnet.
Men under alle omstændigheder satte klummen et væld af nye tanker i gang hos mig og byggede videre på en masse tanker om det danske skolesystem, som jeg længe selv har filosoferet over. Det undrer mig egentlig, at dette emne ikke er mere omtalt, eftersom det faktisk har en stor indflydelse på os menneskers opvækst.
Barndommen skulle efter sigende være en lykkelig ansvarsløs tid, hvor man som mennesker gennemgår den såkaldte ”dannelsesproces” og udvikler sig både fysisk og psykisk. Når jeg skriver ”ansvarsløs tid”, hentyder jeg bestemt ikke kun til de mange materielle goder, såsom penge, nye telefoner eller dyr mad, som de fleste børn i Danmark jo nyder godt af – nej, jeg hentyder til den mentale frihed uden bekymringer om uddannelse, beslutninger, pres udefra eller fremtiden. Denne periode af livet er i praksis slet ikke, som den bliver beskrevet. Under overfladen er det meget mere vanskeligt at være barn og ung i nutidens Danmark.
Det er gratis at oprette en konto