Hvad sker der? Det er det eneste, jeg kan komme på at sige. Hvad sker der her? Er det sådan man ser på det at opleve barndommen og det at være ung? Det er et dårligt og rigtig negativt udgangspunkt man har så. Jeg kan kun erklære mig uenig i næsten alt, hvad Sebastian Dorset skriver. Det at træffe nogle valg er jo den bedste del ved at være ung! Og hvad så, hvis man måske ikke har en doktorgrad i design. Så kan det kan godt være, at vi stadig drømmer om vores helt egen bygning på Manhattan. De valg vi træffer, træffes jo ikke for sjov. Det er noget vi tænker længe over, og fordyber os i. Vi vælger det, som vi ser, som det bedste for os! Det at være barn er alt andet end overvurderet. Nu har jeg jo ikke prøvet at være voksen endnu, men da jeg holdte min konfirmation for to år siden, sagde ALLE, der holdte en tale, at jeg skulle nyde at være barn lidt endnu, for det var, og er, den bedste tid i livet. Derfor nyder jeg også min barndom, og går måske ikke så meget op i skolen, som jeg kunne have gjort. Men jeg giver alligevel mit bedste, også selvom det måske ikke lige virker sådan. Det er noget nonsens med karriereplanen fra 1. klasse og at man ikke må drømme om at blive astronaut eller lignende, uden at få at vide, at så skulle man vidst lige blive bedre til det og det. Jeg drømmer jo selv om at blive pilot, og der er aldrig nogensinde nogen, der har sagt til mig, at "det kan du ikke blive, fordi at bla bla bla." Man skal have lov til at drømme om at blive det, som man vil. Også selvom det måske ikke lykkedes. Det eneste punkt, hvor jeg muligvis kan erklære mig enig i Sebastians udtalelser, er da han siger, at mange politikere gerne vil have os i gennem barndommen så hurtigt som muligt. Man skal have tid til at være barn. Det er ikke noget, der bare skal overstås så hurtigt som muligt. Man ser det udmærket i de nationale test. Nu er min mor jo lærer, og har en 2. klasse, og hun siger, at de nationale test er dumme og bare med til at tage villigheden og arbejdslysten fra de børn, som slet ikke er klar til en test på så højt niveau. For den er på højt niveau. Og det er staten, der har besluttet, at det skal Danmarks børn udsættes for. Dog synes jeg selv, at jeg har, og har haft, masser af tid til at blive voksen, til at blive klogere, og til at træffe de rigtige beslutninger. Jeg elsker jo at få karakterer. Det driver mig i skolen, og holder mig i gang, at jeg gerne vil have de høje tal. Men jeg kan også godt se, at det kan virke demoraliserende, hvis man nu havde håbet på det 7-tal, men kun hiver et 4-tal hjem. Samtidig så er det godt med karakterer. Så kan man måle sig med andre lande og finde ud af, at "Hey! Det var sgu ikke så slemt, som vi troede". Sebastian vil ikke være barn lige nu, og jeg kan ikke forstå ham. Det er jo fedt! Man bor gratis, spiser gratis, uddanner sig gratis, får ting af forældrene gratis, man kan feste hele tiden, man skal bare dukke op i skolen, og man har stort set frihed til at gøre hvad man vil. Det er vidst lang tid siden, at Sebastian Dorset var ung. Der er en Unicef undersøgelse, der viser, at Danmark ligger på en tredjeplads i børnevelfærd, og det kan jeg rigtig godt forstå, da vi har det fantastisk, og får alting "i hoved og røv", som mine forældre så flot udtaler, hver gang de beder mig om at rydde op på værelset. Der er jo de børn, der har det mindre godt, men generelt set, så er Danmark et godt sted at vokse op! For lige at lave et summa summarum, så tror jeg, at Sebastian lavede nogle dårlige valg, som han fortryder inderligt. Han er meget negativ over for alle de valg, som man skal tage som barn, og det kan jeg slet ikke sætte mig ind i. Friheden, ved selv at kunne tage nogle beslutninger, er fantastisk. Det er jo noget af det fedeste. Sebastian Dorset er helt galt på den, da han helt sikkert har enten glemt, hvordan det var at være barn, og ellers så havde han en dårlig barndom. Nu går jeg måske heller ikke så meget op i, hvornår jeg bliver voksen og sådan noget, men jeg har dog skitseret en plan for livet oppe i mit hoved, og den har jeg tænkt mig at følge så godt jeg kan. Og til sidst, så vil jeg sige, at vi er ikke dumme. Vi har ikke en hjerne som en overmoden, splattet avokado. Vi ved, hvad vi laver, og hvilke beslutninger vi tager. Og vi er ikke bange for at sige "rend mig", til dem, som siger, at det er løgn. Så jeg mener, at barndommen KUN er for børnene!
Det er gratis at oprette en konto