Tabellen viser danskernes tilslutning til de danske politiske partier ved fire folketingsvalg i perioden 1957-2015. Tallene viser en generel tilbagegang for de store partier i perioden.
Hypotese 1:
Tilbagegangen for partierne skyldes partiernes typemæssige udvikling.
Historisk set har de danske folketingspartier gennemgået en udvikling fra hhv. elitepartier til massepartier til catch all-partier. I denne opgave vil der dog kun lægges vægt på masseparti-typen såvel som catch all-parti-typen. Fra omkring begyndelsen af 1900 tallet var massepartierne den dominerende partitype. Massepartierne kendetegnes ofte ved, at der var et formelt medlemskab mellem vælger og parti. Dette kunne foregå via købt medlemskontingent. Medlemsrekruttering var vigtig, da partiets økonomiske, organisatoriske og politiske styrke var stærkt afhængig af medlemskredsens størrelse. Ydermere var massepartierne stærkt karakteriseret ved en meget fremtræden distinkt politisk ideologi-profil samt en meget homogen medlemsprofil. Det mest rendyrkede eksempel på et masseparti er Socialdemokratiet som repræsenterede arbejderne. Det er vigtigt at huske på, at man i denne periode stemte på det parti ”man hørte til” jf. arbejderne. I 1960’erne blev massepartierne afløst af catch all-partierne. Catch all-partierne er som navnet antyder partier som prøver at ramme så bred en vælgerkreds som muligt – i modsætning til massepartierne. Dette betyder at partierne siden har måtte nedprioritere den distinkte ideologiske profil, da partierne nu jagter vælgere i stedet for medlemmer. Fx er antallet af partimedlemmer faldet fra ca. 600.000 i 1960 til ca. 200.000 i 2006. Dette har skabt en cirkulation i regeringer som omfatter næsten alle partier, og har skabt incitamentet til nye partiers fremtræden – før kunne nye partierne næsten ikke opstå, da konkurrencen fra de store partier var for stor.
Det er gratis at oprette en konto