For at kunne stemme i Danmark skal man være 18 år, hvis du er 17 eller derunder så har du ingen stemmeret. Den ret man får når man stemmer kan betyde en del. Man kan stemme om mange ting, men hvis det er til valg, så stemmer man på personer der gerne vil i folketinget. Men de fleste mennesker vælger så er det skal være hemmeligt, det vil sige at man snakker ikke sammen om hvad man stemmer. Og dermed kan du være med til at stemme dit parti, du holder med ind i folketinget.Når vi i hverdagen anvender ordet stemmeret, tænker vi normalt på retten til at deltage i valg af repræsentanter til kommunebestyrelser, amtsråd og Folketinget. I Danmark er grundlaget for stemmeretten ved Folketingsvalgene defineret i Grundloven, mens valgene til kommunalbestyrelserne er reguleret gennem loven om kommunalvalg. Reglerne er i stor udstrækning sammenfaldende, med den forskel at indvandrere med mere end 3 års bopæl i Danmark har stemmeret til kommunal- og amtsrådsvalg, mens der til folketingsvalg kræves dansk statsborgerskab.
Både stemmeretten og valgordningen i Danmark har ændret sig betydelig siden den første grundlov i 1849. ligesom i andre lande. Grundloven gav dengang stemmeret til de mest fornemme mennesker, bestående af embedsmænd, handels- og håndværksborgere, ejendomsbesiddere i byer og købstæder samt selvejende bønder på landet. Stemmeretten blev udvidet gennem kamp, og alle mænd og kvinder fik først fuld stemmeret i 1915. Stemmeretsalderen var længe på 25 år, blev siden sænket flere gange, og er fra 1978 på 18 år ligesom den er i dag.
Det er gratis at oprette en konto