Liktorernes tyranni er en debatartikel, der sætter fokus på #MeToo kampagnen. Ole Bornedal, forfatteren af debatartiklen, kommer med påstand om hvorfor at vi har seksuelle krænkelser, og hvordan vi kan forhindre dem. Samtidig giver han sit syn på Peter Aalbæk og hans sexchikane beskyldninger. Debatartiklen er som før sagt skrevet af Ole Bornedal. En danskfilm instruktør, der også har været filmproducer. Han blev født d. 26. maj i Nørresundby. Af tidligere film, er det blandt andet værd at nævne, at han har instrueret film og serier som: Nattevagten, vikaren, 1864 og dræberne fra Nibe. Debatartiklen er skrev i forlængelse af #MeToo kampagnen, som jo er en kampagne mod seksuelle overgreb og tilnærmelser.
Ole Bornedals hovedsynspunkter i denne tekst er angående #MeToo kampagnen. De mest væsentlige synspunkter kommer til syne i #MeToo kampagnen, filmbranchen og de personer han arbejder side om side med, personer så som Peter Aalbæk, som han tager i forsvar. ”Hvis man ikke kan tåle at se blod skal man ikke blive kirurg. Hvis man hader at sidde, skal man nok ikke blive kontormedarbejder, Hvis man hader mennesker skal man ikke blive sosu-assistent, Hvis man er soldat kan man risikere at komme i krig. Og hvis man arbejder med dramatik blir arbejdet dramatisk. På ALLE måder!”. Citatet her kommer først i debatten, på side 1 linje 5 til linje 12. Ole Bornedal kommer med dette citat tidligt i artiklen, og understreger hvad det er for en branche. At man ikke skal være kirurg hvis man ikke kan tåle at se blod, giver jo sig selv, på samme måde som hvis man er soldat, kan man blive sendt i krig. Ole Bornedal ligger bestem ikke skjul på hvad der kan forventes i branchen, når han sammenligner de seksuelle krænkelser, der er i hans fag med noget så indlysende som en kirurg, der skal kunne se blod. Efter vi hører Ole Bornedal give sin mening om måden vi behandler hinanden i det daglige, kommer vi til snakken om Peter Aalbæk. Peter hører vi ligeledes om i artiklens underrubrik:” Jagten på Peter Aalbæk og den igangværende udrensning af afvigere fra anstændigheden viser, at vi er ved at tage brodden ud af det, vi i virkeligheden mangler; den frie tanke”. Ole Bornedal siger her at en person som Peter Aalbæk er en person, der ikke følger de almene normer sat af vores samfund, og at det er okay. At vi jagter personer som Peter Aalbæk, mener Ole Bornedal er en fejl, og at det ikke var det hele #MeToo kampagnen handlede om, da den først kom ud. Det gives en fornemmelse fra start, hvad det er Ole Bornedal vil med denne debat artikel. På side 2 sidste linje, ses der et afsnit, hvor Peter Aalbæk igen er omtalt:” Her er der ikke meget plads til Ålbæk i dét selskab. Han er ved Gud et af de mest brovtende mennesker i det her land, men hvis der er noget man IKKE kan være i tvivl om angående Peter: så er det, at han er hvad han ER og hvad han står for. Vel nok det mest demaskerede væsen i dansk film og erhvervsliv”. Igen hører vi Ole Bornedal fortælle os hvordan etik og moral er i det danske land, og hvordan Peter Aalbæk ikke passer ind i den sammenhæng, da han er en afviger fra anstændighed, om sagt i det første af de 2 citater. Ole Bornedal giver igen et indblik i, hvad det er denne #MeToo kampagne også gør negativt. Han vælger at sætte de negative sider op mod de positive, ved at lave mange påstande. Der gives her et andet indblik i den kørende debat om sexchikane mellem mænd og kvinder. En anden spændende påstand ligger ved Ole Bornedal, når han siger at det ikke kun er mænd der chikanere kvinder med seksuelle tilnærmelser, men også kvinder der chikanere mænd i magtfulde stillinger med seksuelt misbrug: ”Jeg skal ikke her gå i detaljer omkring alle de gange jeg selv er blevet forsøgt ”seksuelt misbrugt” af kvinder”. Dette sige på side 3 linje 30. Her siges det altså at det er kvinder der går efter mænd, i stedet for det omvendte, som vi er vant til at høre. Ole Bornedal siger altså at det er lige så meget kvinderne der har et ansvar som mændene har, og styrer samtidig sine tidligere udtalelser om Peter Aalbæk. På side 7 linje 15 fortsætter han igen om kvinders ansvar:” At sætte grænser er en disciplin, man kan bruge et helt liv på at lære. At turde gå ind i konflikten. At sige til svinet, når svinet opfører sig som en tosse, og give ham et rap.” Her tales der om Peter Aalbæk, og de anklager der har været imod ham. Peter Aalbæk der i daglig tales kaldes ålen eller svinet som han er omtalt her, skal man kunne sætte på plads, hvis man mener at han går for langt, efter Ole Bornedals udtalelse. Med andre ord, bør det ikke være op til Peter Aalbæk at vide hvor langt han må gå med den enkelte.
Det er gratis at oprette en konto