Anklager uden beviser virker absurd og fornuftsstridigt. Alligevel er den anerkendte kunstner, Michael Jackson, blevet anklaget for pædofili uden beviser. Da han var i live, kom han for retten, hvorefter han blev frikendt i 2005. Dermed er det juridisk fastslået, at han ikke er pædofil. Alligevel er der ti år efter hans død hersket en enorm tvivl om, hvorvidt han var pædofil eller ej. Dokumentaren Leaving Neverland kaster lys over dette ved fremsættelse af nye anklager. Dermed er Michael Jacksons pædofili-sag igen blevet et aktuelt emne. I denne forbindelse tilkendegiver Patricia Smollerup, som har en bachelor i film-og medievidenskab, sin mening i filmmagasinet, Ekko, den 21. februar 2019. Hun nyder stadig Michael Jacksons værker gennem tiden til trods for pædofili-anklager imod ham. Den modstridende part, Amalie Have, som er feminist og aktivist, fortæller i Berlingske den 2. februar 2019, at hun bandlyser Michael Jackson. Hvordan skal vi forholde os til anklager uden beviser, som er rettet mod berømtheder?
På den ene side mener Patricia Smollerup, at Michael Jacksons musik ikke skal bandlyses, men nydes. Hun er uforstående overfor, at adskillige personer har været ude med riven og besluttet sig for at boykotte Michael Jacksons musik. “Det er simpelthen grotesk at forsøge at viske en grundsten i moderne populærmusik ud og boykotte hans musik”. Uden tvivl viskes der en grundsten i moderne populærmusik, såfremt flertallet tilslutter sig den gruppe mennesker, der ønsker at boykotte Michael Jackson. Han er et førende ikon i musikkens univers og har uden tvivl også influeret nutidens musik. Derfor er det ifølge Patricia Smollerup særligt svært at negligere Michael Jackson. En unik kunstner, der influerer musikken på særlig vis samt spiller en betydelig rolle i dans med hans velkendte moonwalk, kan ikke undtages. Desuden stiller Patricia Smollerup et retorisk spørgsmål, der indikerer hendes generelle holdning til boykotning uden bevist skyld. “Er det ikke et samfundsskred, at en hvilken som helst anklage nærmest er lig med skyld, na?r vi straks begynder at boykotte dem?”. Idet benævnelsen “samfundsskred” nævnes, indikeres det, at det i Patricia Smollerups optik er en samfundsrelateret problematik, at enhver anklage fører til boykotning. Hun fortsætter og nævner, at den eneste måde, hvorpå man kan undslippe boykotningen er ved at vise sin uskyld. Dette er Michael Jackson dog ikke i stand til, idet han er afgået ved døden. Desuden pointerer hun, at det i et retssamfund skal være sådan, at man er uskyldig, indtil andet er bevist.
Det er gratis at oprette en konto