”Ærlighed Varer altid længst”, lød det fra min mor, dengang jeg kom slemt til skade til en fest, selvom jeg fortalte min mor, at jeg bare skulle til filmaften ved en veninde. Den aften sad jeg, og spekulerede på hvad det var hun mente. Skulle jeg fortælle hende alt? Hvis jeg fortalte min mor alt jeg gik rundt og lavede, ville jeg aldrig se solen igen. Eller mener hun bare, at jeg skal fortælle hende det vigtigste?
Jeg løj nemlig ALT for meget.
Er det godt altid, at fortælle sandheden, eller er vi fanget i et samfund, hvor sandheden ville gøre dig mere skade end gavn? Hænger det at lyve sammen med at fortælle sandheden? Jeg kan fx fortælle min mor at jeg skal til fest, men efterfølgende ikke hvad der skete til festen. Jeg kunne også fortælle min mor om den weekend i 7. klasse, hvor mig og min søster tog i byen, selvom jeg kun var 13 og hun var 16. Men ville det gøre gavn, eller bare skade vores forhold?
Helt anderledes var det med [[NAVN B] A] (min stedfar), han var næsten altid ærlig, ud over nogle hvide løgne i ny og næ. [[NAVN B] A] plejede at fortælle mig, at hvide løgne var okay, eller at det han ikke ved har han ikke ondt af. Det tror jeg er grunden, til at jeg lyver så meget, men kan det nu også passe?
Det er gratis at oprette en konto