Jeg har selv stået i den situation, hvor man ikke ved, om man skal sige sandheden eller såre folks følelser. Det var min veninde og mig, som skulle være sammen en eftermiddag - lad os kalde hende Sofia. Der er var så en anden veninde, hende kan vi kalde Anna, der spurgte om hun ikke måtte være sammen med os. Sofia begyndte at lyve for Anna fordi hun ikke ville have hende med. Sofia sender den så videre til mig. Jeg vidste ikke, om jeg skulle sige sandheden, eller om jeg skulle bygge videre på den her løgn? Jeg valgte den nemme løsning, og fortsatte på Sofias løgn.
Jeg ved den dag i dag, at det jeg gjorde måske var forkert. Men der var jo ingen, der havde sagt hvad jeg skulle gøre, hvis jeg kom i sådan en situation. Men nu er jeg blevet ældre, og ved mere end jeg gjorde dengang. Er det okay at lyve? Hvornår er en løgn tilladt? Hvornår er det ikke tilladt at lyve? Findes der regler? Hvem bestemmer det? Det er de spørgsmål, jeg stiller mig selv.
Der er jo nogen, der synes det er okay at lyve, hvis det er nødvendigt. Jeg ved ikke, om det var nødvendigt at lyve lige i den her situation? Måske skulle jeg bare have sagt sandheden? Måske var det det rigtige? Jeg stiller mig selv spørgsmålet: ” Var Anna blevet gladere, hvis jeg havde sagt sandheden? ” Måske. Hun var nok blevet ked af, at vi ville være alene, men hun ville have vidst, hvor hun havde os. Det er noget, jeg personligt selv fortrækker. Jeg er blevet opmærksom på, hvad jeg skal gøre næste gang, jeg står i samme situation. Jeg ved, det ikke altid er lige nemt at sige sandheden, for man har ikke lyst til at såre andres følelse. Men nogen gange kommer man, til at såre andres følelser, for at kunne sige sandheden.
Det er gratis at oprette en konto