Jeg finder mig frem i mørket. Virkeligheden, lyset og livet er mit mørke. Jeg ser ikke, jeg går af tilfældige veje, prøver mig frem, uden at finde noget svar på, hvad meningen er med mørket. Liv- et er et mørke, det føles som mørke, når man intet andet end mørke kan se, intet andet hører, intet andet ved. Det handler om at, prøve sig frem, satse, overvinde mørket, tage kontrollen, og vide hvor man skal hen. Men mørket kan ikke andet end at, følge mig.
For mig er livet, som at finde vej i mørket, som at gå i labyrinter, tilfældigheden har en central rolle i sådant et spil. At gå i mørke, med et mål, men uden at kende vejen dertil, uden at vide hvordan målet ser ud, og uden at vide hvad man skal efter målet. Hvordan skal man vide om, man er kommet til målet, og om man er kommet til det rigtige mål, hvad nu hvis man er kommet til det forkerte mål?
Mørket er min ven, men nærmere min fjende, mørket skræmmer mig. I mørket giver jeg mig selv lov til at være et menneske, at vise mit ansigt, det sande ansigt, ansigtet med udtrykkene, med følelserne, giver mig lov til at, vise det i mørket når, ingen kan se det. Jeg lader, mig skræmme, lader mig tænke, over ting, som jeg nægter mig selv at tænke på i lyset. Jeg lader mig tænke når der ingen chance er for andre, skal se mig, når der ingen chance er for, at blive afsløret, at blive afsløret som menneske, med følelser, udtryk og med sårbarhed.
Det er gratis at oprette en konto