Han kom op af rabatten. Byen han kom til var fuldkommen død, ingen mennesker at se, ingen biler, ingen ting, kun få skilte der lyste. Den lille by bestod af en tankstatioen, en købmand og et mindre værthus. Lidt butikker var der rundt omkring. Han synes ikke rigtig, at man kunne kalde det en by, ingen huse var der at se, han kunne i hvert fald ikke se nogen, nu hvor det var fuldkommen mørkt. Hans venner var væk. Han kunne slet ikke huske noget, kun at han havde været hjemme ved en kammerat, i kammeratens forældres sommerhus, hvor de fik en masse og drikke. Han husker ikke så meget, men han husker at han gik ud for at ryge en smøg og få tisset, mens de andre sov. Andet husker han ikke. Han havde heldigvis godt med tøj på, han frøs ikke, det var et held. Det var nemlig rigtig koldt. Han gik videre. Han bed smerterne i sig, de var ret voldsomme. Hans telefon var gået død og kunne derfor ikke få kontakt til nogen, eller hjælp. Kun 22 år, helt alene og hjælpeløs.
Han besluttede sig derfor at søge ly, han var udmattet. Han følte, at han havde gået i en evighed og var rigtig træt. Han søgte ly under halvtaget ud fra værtshuset. Jonas var bange, han hørte hele tiden lyde. Han åbnede det ene øje sommetider, løftede hovedet en gang i mellem. Kiggede sig lidt rundt omkring. Han kunne ikke falde i søvn. Vinden piskede helt vildt og der var mærkelige lyde rundt omkring. Han begyndte at fryse lidt. En rude blev smadret, han fik et chock og vågnede med det samme. Han rejste sig, så en hvid varevogn holde over på den anden side ved tanken. En alarm begyndte. Det var et indbrud. Jonas så, 2 mænd kom løbende ud af tanken med 2 rygsække. Jonas besluttede at stikke af, han løb den vej, han kom fra, væk fra byen. Han kunne se bilens lygter, han var løbet den forkerte vej. Han lagde sig ned i rabatten. Lå helt stille. Bilen standsede. 2 fuldvoksne mænd steg ud af bilen. De kunne se fodsporene i sneen. Jonas’ hjerte bankede hurtigt, han holdt vejret, lå og kiggede ned mod sneen. Alt blev sort.
Det er gratis at oprette en konto