I denne analyse vil jeg i punktform starte med at analysere novellen, hvorefter jeg vil komme ind på fortolkning og perspektivering.
Dette er en novelle af Katrine Marie Guldager, som blev skrevet i 2000 som en del af en novellesamling, der blev udgivet i 2004.
Fortællersynsvinkel
I denne novelle følger vi mange personer fra den yngste pige, den ældste pige, den yngste piges far, den yngste piges mor, den unge mand fra Ungdomshuset, den gamle handicappede mand, den unge, ligeglade mand og den unge mand fra Rådhuspladsen, men den yngste pige er hovedpersonen, da alt der sker i historien kan drages tilbage til hende. Fortælleren er en alvidende implicit fortæller, da fortælleren f.eks. er inde i tankerne på den unge mand fra Ungdomshuset ”Mærkelig beslutning, tænkte han ved sig selv” og den yngste pige ”kom hun i tanke om, at hun havde lovet at ringe hjem til sin mor”.
Komposition
Teksten starter i in medias res med parallelle indgreb fra de forskellige personer i teksten. Den er fortalt over en enkelt dag i det travle København med kronologisk handlingsforløb. Altså alt hvad der sker i novellen, sker i samme tid, men forfatteren har valgt at gøre historien scenisk, hvilket kan føles som flashforwards i visse tilfælde, men er altså synkront. Novellen forestiller at være i den samme tid som novellesamlingen blev udgivet, da busserne som bliver beskrevet i historien, først kom til i starten af 2000 samt ungdomshuset kom til blot 15-20 år før dette. Dog har tiden som sådan ikke betydning for historien, da følelsen af at være skilt altid har været den samme gennem al den tid, der fandtes skilsmisser.
Det er gratis at oprette en konto