Dansk analyse-patienten

Handling Teksten er kronologisk, og man følger en hovedperson og hans videreudvikling. Vi følger fortælleren også kaldet Patienten, der gennem novellen for udskiftet flere og flere dele af sin krop. Han får til sidst nye organer og hoved, hvilket får ham til at tvivle på om han egentlig stadig er sig selv eller om han har fået en ny sjæl. Patienten har efter at være indlagt utallige gange fået skiftet hele sin krop, og han spørger derfor lægerne, om han stadig er den samme. Lægerne har ikke noget svar, fordi de i denne sammenhæng bare er mekanikere, og de beder ham derfor om at gå til psykoterapeut. Han gentager her sit spørgsmål, men får svaret, at sjælen ikke eksisterer. Han holder dog fast i opfattelsen om, at kroppen må have en form for essens for at fungere. Psykoterapeuten kommer så frem til, at sjælen svæver fri omkring legemet, og denne holdning er hovedpersonen tilfreds med. Patienten spørger sidst i teksten sin kone, om hun kan kende ham. Han søger her bekræftelse i sin identitet og realitetsforståelse. Hun svarer ham, at selvfølgelig kan hun det, men man fornemmer en uærlighed hos hende, og patienten vil derfor ikke stille sig tilfreds med hendes svar. Største delen af novellen foregår på hospitalet, men den sidste del finder sted i Patientens hjem. Tid Meget af den historiske tid udspiller sig, mens Patienten ligger i koma efter sine mange operationer. Der går cirka 1 år, fra Patienten første gang bliver opereret, til han har fået skiftet hele sin krop ud, hvilket gør den fortalte tid er meget koncentreret. Historien er skrevet i nutid. Sted/Miljø Størstedelen af novellen foregår på hospitalet, men den sidste del finder sted i Patientens hjem. Meget af den historiske tid udspiller sig, mens Patienten ligger i koma efter sine mange operationer. Man hører om miljøet på den måde, at han fortæller hvor han er henne. Personerne Hovedpersonen er Patienten, og bipersonerne må være lægerne, hans kone og psykoterapeuten. Personerne er de samme i slutningen som i starten, men patienten er usikker på, om han er den samme, efter at han har fået amputeret alle sine kropsdele, eller om han stadigvæk er den samme. Alle personerne er positive, og patienten opleves indefra. Synsvinkel Man følger en hovedperson og hans videreudvikling. På den måde dannes en hovedhandling, hvor man som læser prøver at forstå hovedpersons problemstillinger. I novellen bruges hovedpersonen, Patienten, som fortæller. Han skal derfor karakteriseres som jeg-fortæller med indre syn på Patienten. Denne synsvinkel er meget vigtig for teksten, for det er den komplekse hovedpersons tanker og holdninger, der skaber historien. Fortolkning Budskabet i denne novelle i høj grad den meningsløse tilværelse, men overordnet er det selve søgen det drejer sig om. Derved bliver eftersøgningen til meningen med historien. Peter Seeberg har på den måde skabt en novelle, der samtidig med at indeholde alle de modernistiske og eksistentialistiske betragtninger, også har en helt anden tema. Nemlig den søgen alle har gennem hele livet. Den minder ikke om noget jeg selv har læst eller hørt.