Novellen ”Patienten” er skrevet af forfatteren Peter Seeberg, født i 1925. Den er fra ”Efterlysningen og andre noveller” som blev udgivet i 1962.
Jeg vil i analysen fokusere på hovedpersonen og miljøet som han befinder sig i, og perspektivere til nutidens Danmark.
Novellen handler om hovedpersonen, som vi ikke får navnet på, der bliver ramt af en sygdom som lægerne kalder ”almindeligt bortfald”. Hans legemsdele bliver ramt en efter en. Lægerne træder hurtigt til og erstatter hurtigt de bortfaldne legemer med nye proteser. Lægerne fortæller at de nye proteser er bedre end de rigtige organer og hovedpersonen syntes det også selv efter at have fået dem ”monteret”.
Historien foregår over en kortere årrække, og det bliver vigtigere og vigtigere organer som bliver erstattet. Han bliver i tvivl om han stadig kan være sig selv, så han spørger både lægerne og hele familien om han stadig er den samme. Han er i tvivl om sjælen stadig er hans egen, nu hvor kroppen
ikke længere er det. Lægerne kan ikke fortælle ham det, de tror nemlig ikke selv der er en sjæl. Men
de fortæller ham at hvis han mener der findes en sjæl, så har han den stadig. Konen og familien insisterer på at han stadig er den samme, trods det at han har skiftet udseende. For at skabe ro
Det er gratis at oprette en konto