Før i tiden var kommunikation et spørgsmål om tid. Man havde overskud til at lytte, stress og jag var en ukendt sag. Senere opfandt man telefonen, et redskab, der ville hjælpe menneskene med at føre en samtale gennem et såkaldt telefonrør, hvor man ikke behøvede at befinde sig i samme rum for at føre en dialog. Tiden gik og en nyere og smartere model kom til verden: mobiltelefonen. Med denne kunne man sende noget så smart som en sms. Sms’en var en slags skriftlig samtale, man kunne føre hurtigt og nemt med andre folk, med det fulgte der et helt nyt sprog: Sms-sproget.
Da man var yngre og fik foræret en mobiltelefon, var der stort set ikke noget bedre. Man var lige pludselig en del af en ny verden, hvor forældre ikke kunne blande sig i hvad man snakkede med sine kammerater om. Man havde noget, der var ens eget og blev en del af sms-sproget: Nye, seje måder at udtrykke sig på, man fik lov til at eksperimentere og lege med ordene på nye frie måder. Adskillelse af stile i skolen og sms’er var der intet problem med, for man vidste at disse to sprog burde forblive adskilt. Dog skete der undtagelser, fordi sms-sproget alligevel sneg sig ind i det oprindelige sprog. Så bekymringerne opstod. Spørgsmålstegn blev sat og frygten for en overtagelse af det oprindelige skriftsprog gjorde, at det pludselig var i fare.
Det er gratis at oprette en konto