Vi hører det igen og igen: ”Unge bruger for meget tid foran en skærm”! Men hvorfor egentlig?
Af [NAVN A]
Vi unge bruger meget af vores fritid på at se på en skærm i gentagne timer, i stedet for at gå ud at opleve nye ting eller bare få noget frisk luft ind i vores små skærmsøgende hjerner. Men, hvordan bryder vi den onde cirkel?
Selvom jeg er enig med størstedelen af det danske samfund og mange børneeksperter om, at vi bruger for meget tid foran en skærm, sidder jeg alligevel foran en flere gange om dagen. Vores samfund anno 2018 er præget af skærme. Ligegyldigt hvor man befinder sig, er man omringet af skærme, som fanger ens opmærksomhed. Et eksempel kan være skolen. I skolen er brug af computer og tablets i stor grad steget, og det er skam logisk nok, da det er effektivt og smartere end den gammeldags undervisningsmetode. Og så længe vi lærer noget, sker der ikke noget ved det, vel?
Når vi unge kommer hjem fra skole og har gloet ind i en skærm som krævede, at vi koncentrerede os om at fagligt dygtiggøre os, søger vi i vores fritid andre former for elektroniske stimulanser, som kan afstresse os. Afstresningen bliver ofte til en form for afhængighed. Vi ryger ind i vores egen verden- og når man først er inde, er det svært at komme ud igen. Men er vi blevet født ind i dette forskruede fænomen og vokset op som en del af den digitale kultur? Eller er det i bund og grund vores egen selvbeherskelse, der er for svag til at håndtere de vanedannende skærme?
Det er gratis at oprette en konto