Det onde og dystre i mennesket kommer til udtryk i H.C. Andersens eventyr ”Skyggen” fra 1847. Mennesket er ikke kun det gode man ser, der er også en mørkere og mere dyster side, nemlig menneskets skyggeside - netop dette bliver tydeliggjort i eventyret.Kombinationen mellem fornuften i mennesket og menneskets skyggeside, bliver udfoldet i eventyret. Men kan de to ting harmonere med hinanden, og endnu vigtigere, hvad sker der, hvis den ene overtager kontrollen? ”Skyggen” afviger på visse områder fra et traditionelt eventyr. Eventyrgenrens kendetegn bliver vendt på hovedet, da hjælperen bliver modstanderen. I begyndelsen af eventyret vil den såkaldte lærde mand finde ud af, hvad der gemmer sig inde hos genboen. Herefter bliver Skyggen sendt over til genboen for at se, hvad der er derover, så Skyggen kan fortælle den lærde mand om det. Dermed bliver Skyggen præsenteret som en hjælper til den lærde mand i begyndelsen. Dog viser det sig, at Skyggen løsriver sig fra den lærde mand, og den bliver væk. Da Skyggen endelig vender tilbage til den lærde mand, er det dog mere som en modstander frem for en hjælper.Skyggen møder en kongedatter, da den og den lærde mand er på kurophold, og det viser sig at Skyggen blot vil udnytte den lærde mand. Skyggen vil selv have prinsessen og det halve kongerige, men den lærde mand vil ikke gå med til, at leve som Skyggens skygge. Derfor bliver den lærde mand henrettet af Skyggen og kongedatteren, og Skyggen ender som den lærde mands modstander.Omvendingerne af de klassiske eventyrtræk gør, at eventyret kan fortolkes som et anti-eventyr.I ”Skyggen” ser vi få personer, heriblandt den lærde mand og Skyggen. Den lærde mand har problemer, som kommer til udtryk i hans handlemåde. F.eks. går det ikke godt med hans digtning, som vi ser i scenen, hvor Skyggen kommer på besøg anden gang: "Ak!" sagde den lærde Mand, "jeg skriver om det Sande og det Gode og det Skjønne, men Ingen bryder sig om at høre Sligt, jeg er ganske fortvivlet, for jeg tager mig det saa nær!" (s. 5. l. 24-25) Trods for at han er lærd, mangler han nogle af de kvaliteter, der bliver forbundet med at være lærd. Derfor er der en vis ironi, da han bliver kaldt ”den lærde mand” gennem det meste af eventyret.
Det er gratis at oprette en konto