Jeg kender det selv, utrygheden ved forandring. Det er som om at vi mennesker er blevet bange for ændring og uvished. Men hvorfor får betydningen af disse fire simple ord, vores håndflader til at blive svedige? Hvad betyder det, at flytte sig for vores personlige og sociale udvikling? Og skaber handling positiv forandring?
At turde flytte sig er et meget bredt begreb. I starten tænker man måske på det at flytte sig fysisk. Men det der vækker min interesse, er vores evne til at flytte os mentalt. Vores sind er så modtageligt for forandring, at selv ordet “forandring” får vores hjerter til at slå en ekstra gang. Frygten sidder så dybt i os, at vi er bange for at flytte os, hvad end det er at tage en chance på jobbet, eller at komme ud af et forhold.
Selvom vi ikke gider at indrømme det, så er vi styret af frygten. Allermest frygten for det ukendte. For mange menneskers vedkommende giver forandringer så stort ubehag, at det kræver meget vilje og trygge rammer at udfordre angsten.
Men er forandring så det samme som at turde flytte sig? Vi kan ikke sammenligne forandring og det at flytte sig, men man kan sige at de to går hånd i hånd. Du kan ikke forvente at løbe et maraton uden at få ondt i benene, på samme måde kan vi forvente forandring når vi flytter os mentalt. I en forandringsproces vil vi automatisk blive påvirket af de tab vi kan komme til at lide i forandringsprocessen, derved forbinder vi det at flytte sig som noget negativt.
Det er gratis at oprette en konto