Definitionen af bæredygtig udvikling bliver mere og mere aktuel i takt med, at det ene ”grønne” politiske initiativ efter det andet i realiteten viser sig at modvirke en bæredygtig udvikling. I flæng kan nævnes: vandplaner, politiske kvælstofnormer og politisk fremme af økologisk produktion.
Af Poul Vejby-Sørensen, cand. agro.
Begrebet bæredygtighed blev introduceret i ”Vores Fælles Fremtid” - den såkaldte ”Brundtland-rapport” fra 1987. Heri lød definitionen: ”En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare” ?(Brundtland 1987).
Bæredygtig udvikling handler altså i princippet om at skabe betingelser for ”et godt liv” for alle – herunder også kommende generationer. I selve begrebet forudsættes, at der er noget, som skal bevares eller bringes videre frem i udviklingen – det kan være:
- Naturressourcerne?
- Naturen ?
- De økologiske kredsløb ?
- Den sociale organisering ?
- Kulturen ?
- Økonomien
Brundtland-Kommissionen uddybede definitionen på følgende optimistiske måde: ”Denne kommission tror, at mennesket kan skabe en fremtid, som er rigere, mere retfærdig og mere sikker. I vores rapport, Vores Fælles Fremtid, forudsiger vi ikke et stadigt mere udbredt miljømæssigt forfald, fattigdom og lidelser i en stadig mere forurenet verden, hvor ressourcerne bliver stadig færre. Vi ser i stedet muligheden for en ny æra med økonomisk vækst, en vækst som må bygge på forholdsregler, som kan opretholde og udvide det miljømæssige ressourcegrundlag. Og vi tror, at en sådan vækst er absolut nødvendig for at afhjælpe den store fattigdom, som bliver stadig dybere i store del af udviklingslandene.”
Det er gratis at oprette en konto