Undervisningsdifferentiering og Gardners MI teori

Hvordan har undervisningsdifferentiering udviklet sig gennem tiden? Og er Gardners MI teori brugbar i forhold til den danske skoles tradition?

I § 18 hedder det, at: ”Undervisningens tilrettelæggelse, herunder valg af undervisnings- og arbejdsformer, metoder, undervisningsmidler og stofudvælgelse, skal i alle fag leve op til folkeskolens formål og varieres, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger.

Formålsparagraf.

§ 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

DEMOKRATI I UVD.

Børn er forskellige og har dermed også forskellige svage og stærke sider når man taler om det at lære noget. Normalt anser man det for positivt at børn er forskellige og ideologisk set skal der værnes om dette. Også når man ser på det danske skolesystem ser man forskellige elever, men her er der kan det anses som et problem når man skal undervise. Demokratien i vores klasserum er at alle skal behandles lige man taler om den inkluderende skole hvor der ikke er niveauopdelinger eller forskelsbehandling. Man underviser ud fra den teori at