Klorofylmutanter hos majs: forsøg med nedarvning

At vise en mutant hos majs, som er påvirket i et af generne for klorofyldannelse.

At vise et simpelt, Mendelsk nedarvningsmønster, idet ud-

spaltningen vises i afkommet fra en krydsning mellem to he-

terozygoter (eller rettere: En heterozygot plantes selvbestøv-

ning).

Materialer

en pose med frø af mutantmajs, som udspalter hvide kimplanter

og desuden: urtepotte, muldjord samt vand.

Fremgangsmåde

Frøene lægges til spiring i en urtepotte med muldjord og vandes efterfølgende. Urtepotten anbringes i vindueskarmen og får derfor rigeligt med lys.

Cirka 2 uger efter optælles de fremspirede - opdelt i grønne planter og hvide planter.

Spiringstiden er afhængig af temperaturen. Ved højere tempe-ratur sker spiringen hurtigere.

Teori

I alle undersøgte populationer af plante- og dyrearter finder man enkeltindivider, som besidder arvelige sygdomme, der skyldes tilstedeværelsen af defekte (muterede) gener hos de pågældende individer. I mange - de fleste - af disse tilfælde er det defekte gen recessivt (vigende) i forhold til normalgenet. Individer, som viser den arvelige defekt, vil derfor være homozygoter mht det defekte gen. Når man vil undersøge sådanne defekter hos planter og dyr, kan man udnytte viden om mutationsfremkaldende påvirkninger til at forøge hyppigheden af mutantgener i popula-tionen. De planter, vi skal se på i dette forsøg, er fremavlet ved at man oprindeligt har bestrålet en mængde frø med radioaktiv bestråling for at øge mutationshyppigheden. Af de bestrålede frø har man fået forskellige mutanter samt frø, der ikke kunne spire, og i øvrigt en mængde frø, som er helt uden synlige defekter ef-ter bestrålingen.