l) At vise tre forskellige mutanter i byg, som alle er påvirket i gener for klorofyldannelse.
2) At vise et simpelt, Mendelsk nedarvningsmønster, idet udspaltningen vises i afkommet fra en krydsning mellem to heterozygoter (eller rettere: En heterozygot plantes selvbestøvning).
3) At anskueliggøre samspillet mellem arv og miljø.
Teori:
For at overhovede kunne starte på noget som helst om teorien bag dette forsøg, skal en vis herre ved navn Gregor Johann Mendel nævnes, han blev født 22. juli 1822 og døde 6. januar 1884, han var munk og pioner inden for arvelæge. Under hans ophold(liv) på klosteret udførte Hr. Mendel tusindvis af analyser mellem ærteplanter.
Hans første lov, kom han frem med, da han dyrkede renelinjer af rødviolette og hvide blomster. Renelinjer betyder at den rødviolette blomst ved selvbestøvning, ALTID til få rødviolette blomster og dette samme for den hvide. Hvis han parrede den rødviolette med den hvide, vil afkommet altid være rødviolette blomster, men lod han disse blive selvbestøvet, vil han altid få et antal, så udspaltningsforholdet vil være 3:1.
Han forklarede dette med den teori vi kender i dag, nemlig at: At hver individ modtager et arveænlæg fra hver forældre, og kan derfor opnå at få 2 af hver arveagenskaber. Hvilke arveænlæg er helt tilfældigt.
Det er gratis at oprette en konto