Agnete hun går på Højelands bro, da kom der en havmand der kom op havet. Agnete jeg vil spørge dig om noget: vil du gifte dig med mig? Ja det vil jeg, når du føre mig til havets bund. Han stoppede hendes øre, og hendes mund, så førte han hende til havets bund. De var sammen i otte år, hun fik syv sønner med havmanden. Agnete hu sad ved vuggen og sang, da hun hørte Englands klokker, de lang.
Agnete spurgte havmanden, om hun måtte gå i kirke?
Ja det må du vel, men du skal tilbage til børnene. Men når du kommer på kirkegården, der må du ikke slå dit gule hår ud.
Og når du kommer på kirkegulvet, må du ikke gå over til din mor.
Når præsten nævner gud må du ikke nedbøje dig.
Han stoppede hendes øre, og mund, så førte han hende til englandske grund. Da hun kom på kirkegården slog hun sit gule hår ud. Der hun kom på kirkegulvet, gik hun over til sin kære mor. Da præsten nævnte gud, nedbøjede hun sig dybt. Og Agnetes mor spurgte hende, hvor har du været i otte år? Jeg har været i havet i otte år, jeg har fået syv sønner med havmanden. Hvad gav havmanden dig for din ære? Han gav mig det røde guldbånd, der ikke findes bedre om dronningens hånd. Han gav mig et par guldspændte sko, der findes ikke bedre om dronningens fod. Og han gav mig en harpe af guld, som jeg kunne spille på når jeg var ked af det. Havmanden han gjorde vejen så bred, fra stranden og til kirkegårdens sten. Hans hår var som det reneste guld, hans øjne de var så Sorringsfulde. Havmanden sagde dine børn de længes efter dig. Lad dem længes så meget som de vil jeg kommer ikke tilbage dertil. Tænk på de store og tænk på de små som i vuggen lå. Jeg tænker aldrig på de store eller på de små der i vuggen lå.
Det er gratis at oprette en konto