Fædrelandsfølelse i H.C. Andersen og Malk de Koijn

Af værkerne: ”Hist hvor vejen slår en bugt” af H.C Andersen

”Kosmisk Kaos” af bandet Malk de Koijn

Digtet ”Hist hvor vejen slår en bugt” er skrevet i Romantikken, en periode hvor man vælger at fokusere på den gode stemning, kærligheden og sammenværet I digtet beskriver H.C Andersen en familie, i et forfaldent hus på en øde mark. Der bliver lagt vægt på de minder der bliver lavet, og at huset er fyldt med kærlighed. Det er digte som disse, som beskriver den Danske kultur som er med til at samle det danske folk. Dette ses også i sangen ”Komisk Kaos” af Malk de Koijn, hvor han derimod beskriver fattigdomen i et negativt aspekt, i det danske samfund, og hvordan det påvirker ham. Hans trang til mad og anderkendelse i samfundet. Han beskriver det man kan kalde den mørke side af medaljen, altså de problemer der forekommer efter tigerkirsen, en økonomisk krise som startede i Asien, som påvirkede Danmark økonomisk og gjorde det til et mere ulige samfund. Altså tager disse to digte udgangspunkt i en beskrivelse af fædrelandet, Danmark. H.C Andersens digt bliver skrevet i en tid som man på det tidspunkt betegner som en storhedstid, hvorimod at sangen ”Komisk Kaos” beskriver en trist tid, fyldt med depression, og en finanskrise, der påvirkede Danmark. En af de ting der kendetegner, det man nærmest kan kalde en genre for sig selv, altså disse digte der beskriver fædrelandsfølelsen og den nationale stolthed der kommer med, er at de enten har et sprog der er præget af mange positive ord, eller et sprog der er præget af mange negative ord. I disse to digte opstår begge. I det ene digt af H.C Andersen bliver der brugt rigtige mange positive ord og sætninger som i det første strofe vers 2: ”ligger der et hus så smukt”, som er med til at beskrive stemningen i huset, hvorimod at i ”Komisk Kaos” forekommer der flere negative ord, som blandt andet kan ses i strofe 1, vers 1 og 3 hvor der bliver brugt ordende ondt, smider og stryger. En ting disse to værker dog har til fælles i forhold til sprog, er deres brug af symboler. I ”Komisk Kaos” bliver der brugt vendinger som ”Imens de smider og stryger med de gyldne gryn om sig”, dette er med til at symbolisere de riges absurde pengeforbrug, set i øjnene af en fattig gadekunstner. I digtet ”Hist hvor vejen slår en bugt” bliver der også brugt en del ord som symbolisere denne her krælighed og samvær, som denne familie i huset har sammen. ”Kinden luer dobbelt rød” hvilket symbolisere den krælighed familien har til hinanden. Temaet har disse to værker også til fælles, de berør begge to en beskrivelse af den danske kultur, dog på vær sin måde, man kan nærmest sige at det er to beskrivelse af det samme billede, da begge værker snakker om fattigdom. Forskellen på de to er hvordan de ser på det og beskriver det. I ”Komisk Kaos” bliver det beskrevet negativt hvorimod at i H.C Andersens digt bliver det beskrevet som en del af hverdagen, ikke noget der bliver sat det store lys på, man er helt klart bevidst om at man befinder sig i et hjem fra den lavere middelklasse. Men det der bliver belyst i dette digt er kærligheden og samværene i familien, frem for den byrde det bringer at leve i fattigdom. H.C Andersen får denne fattigdom til at fosvinde ud i hans digt, da han fylder den med denne kærligheds stund mellem moder og barn. Han bruger rigtig mange positive ord til at beskrive kærligheden der er imellem de to. H.C Andersen digt er fortalt fra hans synsperspektiv, han taler ud til modtageren og beskriver et billede han skal forstille at se, altså denne familie i huset. Han rækker hele tiden ud til læseren ved at skrive sætninger som ”Se, hvor hun spøg ham banker”, hvilket tydeligt viser at H.C Andersen vil fremvise lige præcis denne her familie som et eksempel på kærlighed og sammen vær i en familie, i en svær tid. Der kan også ligge noget personligt bag dette digt, da H.C Andersen selv voksede op i fattigdom, før han kom til København og fik sin succes debut. Dette digt kunne meget væld være en beskrivelse af hans barndomshjem. I Komisk Kaos, er sangen skrevet i jeg-person altså er Malk de Koijn her fortælleren, sangen går meget nært til nogle problematikker der meget væld kunne have påvirket ham, men det vides ikke med sikkerhed. En ting disse to værker, igen har til fælles er at de begge har samme modtagergruppe, dog i to forskellige århundrede. Begge disse sange er skrevet til Danmark som helhed, under denne brede vinge ligger der: de danske borgere, middel- lav- og højklasse, politikerne der leder vores land, regionalt og nationalt, ind rigs og udrigs dette er et digt til Danmark. H.C Andersens skriver en positiv beskrivelse af Danmark og har til formål at samle folket og få alle til at se på den lyse side. Hvorimod at Komisk Kaos, har til formål at kritisere Danmark og dens ulighed, og hvordan det påvirker de svageste i samfundet. Begge disse to værker er lyriske værker, de er begge to er meget følelsesbetonet hvilket man blandt andet kan se i Komisk Kaos strofe 1 vers 10 ”Jeg føler mig yderst fjern, men skal blot bryde min hjerne”, han beskriver igennem hele sangen hans følelser og hans tilstand i alt den fattigdom. På baggrund af de sproglige virkemidler og digtets komposition kan man fortolke digtet som et opråb fra begge forfattere, som har til mål at beskrive Danmark, og enten oplyse om alt det gode, eller alt det dårlige. De tager begge samme udgangspunkt, da de to værker begge er to beskrivelser af det danske fædreland, men de har to forskellige holdninger. Og de bliver også skrevet i to forskellige tidsperioder, hvilket også er meget afgørende. Digtet ”Hist, hvor vejen slår en bugt” har altså til formål at male Danmark med kærlighed og fylde det med positive tanker, som man især havde brug for i romantikken. Disse to værker har stadig stor relevans i vores samfund i dag. Det er altid vigtigt at forholde sig til det der er omkring os, det der gør vores land til Danmark, det gode og det dårlige. Og det gør disse to digte meget godt. Disse to værker handler ikke kun om at beskrive verden omkring os, den handler os om sammen vær og fattigdom, at kunne se det positive i fattigdom og ligger fokus på kærligheden er en af H.C Andersens hovedpointer i ”Hist, hvor vejen slår en bugt”. Alt i alt er disse to værker tankevækkende og er med til at skubbe til den evige debat om Danmark, og hvordan vi lever.