H.C andersen

I 1805 d. 2. april blev Hans Christian Andersen født i Odense. Han var en dansk digter og forfatter. Han blev verdensberømt for sine eventyr. Hans fødsel fandt sted kl. 1 om natten mellem den 1. og 2. april 1805. Som 6-årig kom HCA i pogeskole, senere i en skole for især jødebørn og frekventerede efter sigende også en tid en ”fattigskole”. I hjemmet var det faderen, der gav ham kendskab til Holbergs komedier, og tilskyndede interessen for teater og kultur. Hans far var skomager. Da H.C. Andersen Var 11 år, døde hans far, d.26. April 1816, det kom til at betyde at H.C. Andersen blev overladt til sig selv. I 1819 var han 14 år, og tog til København for at gøre karriere ved det kongelige teater. Han har i alt skrevet 190 eventyr, som er blevet oversat til over forskellige 125 sprog. Hans mest kendte eventyr var: ? Fyrtøjet (1835). ? Prinsessen på ærten (1835). ? Den lille havfrue (1837). ? Kejserens nye klæder (1837). ? Den grimme ælling (1843). ? Snedronningen (1844). ? Den lille pige med svovlstikkerne (1848). Hans første roman Improvisatoren udkom i 1835 HCA ankom den 26. oktober 1822 til Slagelse, I latinskolen blev han under henvisning til manglende kundskaber placeret i 2. klasse blandt 11-12-årige drenge. Han havde det svært i skolen, og forholdet til skolelederen Meisling var elendigt. Først efter fem år lykkedes det Andersen at overbevise Collin om, at han gjorde bedst i at vende tilbage til København. På egen hånd og med privat undervisning fik han sin studentereksamen i 1928. I 1831 –1873 rejste H C andersen til 30 forskellige lande. Hc andersen levede i det man kalder guldalderen, guldalderen er den periode fra 1800-1850 i København. 90 procent af den danske befolkning boede på landet, men det var i København guldalderens nøglepersoner havde deres daglige gang. København var ikke så stort dengang, så alle kendte alle, og det gjorder også at det kom til at blive den romantiske tid. Guldalderen sluttede med den enevældige kongemagts fald og vedtagelsen af Grundloven i 1849.