Endnu engang begejstrer DGI Verdensholdet, blandt andet med en nyfortolkning af Tim Rice’s musical ”Chess”.
Airtracken står klar, vi befinder os i BOXEN, i Herning. Publikum venter spændt, som børn i cirkus. I omklædningsrummet venter en flok rutinerede, men spændte gymnaster. På deres tøj står der med rød skrift ”DGI Verdensholdet”. DGI Verdensholdet er et hold, hvor til der hvert andet år udtages 28 gymnaster fra hele Danmark. Deres mission er at rejse rundt i Danmark og resten af verden som ambassadører for en sund og aktiv livsstil. Målet er at inspirere unge i hele verden og vise, at uanset hvor man vokser op, kan drømme gøre en forskel. De 28 gymnaster marcherer selvsikkert ind på gulvet med lyset og publikums øjne rettet imod sig. De unge mænd løber ind på airtracken. De hopper op og laver nogle synkrone rotationer i luften. Der bliver klappet i takt til musikken, og imellem de flotte spring, lyder der små skrig og gisp fra publikum. Det ser så legende let ud, men et interview med den unge gymnast Jacob Lund fortæller noget helt andet: ”Ja altså, vores opgave er jo lige præcis, at publikum skal have den oplevelse af, at det ser legende let ud. Men der ligger jo benhård træning bag det. Vi træner som sindssyge hver dag for at leve op til de høje krav, som showene stiller.”
Det er gratis at oprette en konto