en lille pige ved ikke, hvad der venter hende, da hun løber ned til vandkanten ved stranden. Vandet er hel roligt, og solen gløder ildrødt over det, som ved den, hvad der skal til at ske. Drevet af hævn går jeg efter hende, selvom at jeg inderst inde stritter imod. Hendes lyse, lange hår bølger blidt i den kolde sommerbrise. Hvis bare de havde ladet være, ville det her ikke ske.
Jeg trådte ind af døren med en buket blomster og smilet smurt ud i mit bumsefrie ansigt. For en gang skyld holdte bumserne sig væk. Jeg var klædt i mit strammeste tøj, med slips og hvid skjorte, under en meget varm habitjakke. Hendes kønne øjne mødte mit ansigt, da en åbnede døren. Der stod hun, med sin lille babydukke i armen og kiggede undersøgende på mig, imens hun holdte fat i sin morders røde sommerkjole. ”Hej. Er hun hjemme?” spurgte jeg dumt og kiggede undrende ind i stuen. Moderen nikkede. Inde fra stuen kom den smukkeste, lyshåret pige gående, klædt i en lyseblå kjole. Hun lignede en svane, med hendes lette, flydende bevægelser, der fik det til at ligne at hun fløj. Men noget var galt. Hendes øjne var mørke og matte. Ingen glæde i hendes øjne. ”Er du okay?” spurgte jeg undersøgende og prøvede at kigge hende i øjnene. Men hun undgik mine med vilje.
Det er gratis at oprette en konto