”Jeg vil ikke mor, jeg vil ikke” skriger barnet, ”jamen det skal du” siger moren, hendes bekymrede og næsten sørgende udtryk, giver øjenbrynene deres helt egen form ---
Døren til børnehaven lukkes og der kommer det, en moders suk, hun trækker vejret dybt, hårdheden forsvinder, hun tager sig til hovedet og samler tankerne.
Telefonen tages frem, der trykkes ivrigt på tasterne, hun kigger ikke op ”Pas på” råber han, men der er det for sent, telefonen flyver, og han skynder sig at hoppe af cyklen, han ramte hende ---
Hun sidder på den høje kantsten, lige overfor børnehaven, bygningerne i baggrunden lyser blåt, og det hvide gitter omkring legepladsen ligner et fængsel.
Hendes mørke blomstrede kjole er revet itu i siden ”jeg har det altså fint” siger hun til ambulancerederen, ”jeg har prøvet det der var værre”
”Kom nu lige med en tur på skadestuen, så sikre os at alt er som det skal være” sider rederen,
”Nej nej, det har jeg slet ikke tid til, jeg har det altså fint” siger hun
”Er du helt sikker” siger redere imens han kigger på de mørke mærker på hendes hals ---
Der er hun igen, det ser slemt ud, døren til børnehaven er tung, hun presser den op med skulderen, og forsvinder ind i mørket---
Det er gratis at oprette en konto