Herman Joachim Bang levede fra 1857 til 1912. Herman Bang blev født i Asserballe Præstegård på Als, og blev student i 1875, samme år som hans far døde.
Herefter kom Herman Bang i huset hos sin farfar, Herman Bang startede ud med at skrive som journalist, og var en af de bedste i landet pga. hans moderne og interessante skrivestil.
Han skrev ikke artikler i den normale forstand, men han skrev om de indtryk han gjorde sig af livet i storbyen.
I starten skrev han anmeldelser af teaterstykker, modeopvisninger og lignende. Senere begyndte Herman Bang at skrive romaner og noveller og holde foredrag.Herman Bang var anderledes og han var ikke bange for at vise det. Han var homoseksuel og førte sig frem i sin egen stil. I 1880 skrev han romanen Haabløse slægter, som blev beslaglagt af politiet. Romanen handlede i meget korte træk om en fyr, som falder for meget ældre kvinder og dette medførte en dom for pornografi.Den impressionistiske skrivestil var det, som Herman Bang blev kendt for. Denne skrivestil bruger ikke lange beskrivelser og psykologiske forklaringer. Herman Bang iagttager ”scenerne”, og viser disse iagttagelser frem, ofte med ironiske kommentarer. Ofte kan der også drages klare perspektiver til miljøer eller situationer, som har været en del af Herman Bangs liv.Det Herman Bang skrev ikke om, var ikke kun noget han fandt på. Han brugte ofte sine egne erfaringer og minder til at skildre de miljøer, han skrev om. Personerne i fortællingerne er dog opdigtede, men man fornemmer at han bruger mange af de mennesker han har mødt gennem tiden som inspiration.I 1885 rejste Herman Bang fra København til Berlin, men her boede han ikke længe, da han i Bergens Tidende kom med nogle bemærkninger om det tyske kejserhus, som ikke faldt i god jord. Han blev udvist og flyttede herefter lidt rundt. Da han boede i Wien skrev han Irene Holm og Ved vejen. I Paris lykkedes det Herman Bang at lave det han gerne ville; nemlig arbejdet med teateret, da han iscenesatte et skuespil af Ibsen og Bjørnson. Senere fik Herman Bang et internationalt ry som oplæser (især af hans egne produktioner), og dette ville han gerne udbrede til USA og Japan. Han blev fundet bevidstløs i et tog på vej til San Francisco, som han rejste med under sin oplæsningsturné. Herman Bang døde herefter i Ogden, Utah i USA.
Det er gratis at oprette en konto