Jeg følte faktisk skam i går, den 1 nov. Hvorfor følte jeg det? Jo. Jeg skammer mig over, at jeg ikke tror på folk har ondt, at de bare skal have opmærksomhed, eller bare er pylret. Jeg skammer mig over, at jeg tænker sådan om folk der måske har ondt. Jeg har engang imellem snakker med andre om det og nærmest nedgjort. Det skammer jeg mig enormt meget over. Men jeg har gjort det i frustration.
Men fordi jeg følger sådan er, at min søster (ligesom mig, er født med meget løse knæ/skaller) har spillet håndbold og kom ”til skade” mange gange, og hver gang hun så var ved læge, sagde de altid, at knæet bare var forstuvet, og at hun bare pyller. Det skal lige siges, at man ikke kan forstuve sit knæ. Men det har så gjort, at jeg ikke tro på folk der har ondt. Især i knæene.
Tirsdag aften var Nina (min bedste veninde) ned og træne, og fik ondt i hendes knæ. Det troede jeg ikke på, og blev faktisk næsten sur på hende. Snakket med min mor om det, og nået af det jeg sagde, var ikke alt sammen så pænt. Det er jeg rigtig ked af og det skammer jeg mig vildt meget over.
Det er gratis at oprette en konto