t hurtigt blik fanger en støvet rekvisit, imens jeg passerer forbi underetagens korridor. ’’Fængsel celle 206’’ får mig til at smile skævt imens jeg trasker op af den snurrende trappe. Sneen buldrer ind imod klasseværelsets ruder. Eleverne sidder klar på rækker af fem, nærmest et kompagni i sin egen verden, hvor man som klassekammerater sidder i samme skyttegrav.
Fængselscelle 206, giver en ironisk, kold fornemmelse og syn på gymnasielivet.
Den kolde morgen tunger ansigter rundt i klasseværelset. Til højre sidder en målrettet elev med stålsatte øjne, til venstre, beviser en anden elevs rynker hendes trætte ansigt.
Døren slår op. Der tages få, men bestemte skridt imod kateteret. De kulsorte, moderniserede træsko træder ind i lokalet med læreren i hælene.
Læreren fører fravær som rutine, rynker med næsen som en vane og bevæger derefter sig imod den tegnbare scene for at forklare dagens pointer.
Der bliver nøje udvalgt elever til at besvare lærerens krypterede spørgsmål. Efter en lang afhøring, ringer det ud til det længe ventede frikvarter.
Eleverne iler hen til hver sin vennekreds. Dem der ikke har nogen at gå til, stirrer optagende på deres sorte spejl. I fællesskab kigger alle på deres egen skærm. Jeg forlader det kolde lokale, og bevæger mig ud til kantinen hvor situationen ser ud til at være den samme.
Det er gratis at oprette en konto