Jeg sidder på stranden med en stille vind i håret. Himlen er lys og klar. Mine tæer fryser slet ikke. Her er dejlig varmt. Jeg mærker solens varme stråler på min pande. Sandet er blødt, uden sten. Jeg kan høre vandets smukke lyd. De rolige bølger gør mig tryg. Jeg kan blive liggende her i evigheder. Jeg føler mig så fri, fri fra alting, fri fra verden.
Jeg kan se noget flaskeformet ude i det klare blå vand. Jeg går hen til den flaskeformede ting og ser, at det er en flaskepost. Vandet rundt om flasken er grønt. Jeg tager flasken op og går ind på land. Mine våde tæer bliver dækket til med sand. Jeg sætter mig ned på sandet og kigger på flasken.
Inden i flasken er der et brev. Jeg tager brevet ud. Det er gennemblødt og lidt hullet. Jeg sætter den på min bare mave og lukker øjnene. Den kolde følelse gør mig lidt kold, men på en rar måde.
Jeg ved ikke, hvad klokken er, og hvor lang tid jeg har ligget her, men det er meget mørkt. Mine fingre er iskolde. Jeg kigger ned på min bare mave. Brevet er væk. Jeg rejser mig op. Brevet er helt væk. En kold vind går igennem hele min krop - ikke som den før - meget anderledes. Jeg begynder at ryste.
Det er gratis at oprette en konto