Flaskeposten

Jeg passer på, rigtig godt på. Jeg er på vej mod brugsen for, at aflevere en flaske. Jeg kigger på flasken og kommer pludselig til at tænke på den første gang vi skulle ud til vores nye sommerhus.

Jeg blev vækket af min mor, det var weekend, så jeg ville ikke op. Men hun fik mig op ved hjælp af, at hun sagde at jeg skulle pakke, men jeg vidste ikke hvor vi skulle hen. Jeg pakkede mit tøj, sko, toiletsager osv. men det vigtigste af alt var mit kamera, jeg kan ikke være nogen steder uden. Min far råbte på mig, at jeg skulle komme ud i bilen for vi skulle køre nu. Mine forældre fortalte at der var langt, så jeg kunne bare lægge mig til at sove. Jeg vågnede igen og 10 minutter efter var vi der. Først blev jeg skuffet, fordi jeg havde regnet med at det var noget helt andet. Men så fortalte min mor mig, at der var en strand kun 2 km væk herfra. Efter middag kom en dame og hendes søn Kim og spurgte om vi var nye her. Kim og jeg begyndte, at snakke godt sammen. Vi besluttede, at vi skulle tage ned til stranden dagen efter. Om morgenen kom Kim over og spurgte om jeg ville med. Kim fortalte mig at han ville være sømand eller kaptajn, når han blev voksen. Nede ved stranden så vi de gamle bunkere og alle skibene der kom forbi. Det blæste en del, men bølgerne var ikke så høje. Jeg så noget flyde i vandkanten. Jeg gik tættere på og så det var en flaske. Men det var ikke en hvilken som helst flaske, det var en flaske der stammede fra krigen af. Udenpå var hagekorset, og vinens navn havde fået navnet Hitler, vi tænkte at det nok var en af Hitlers yndlings vin. Men så opdagede vi, at der var en seddel indeni, og Kim troede med det samme at det var et skattekort, der var inde i flaskeposten. Det var svært, at læse for det var lidt utydeligt, men der lykkedes mig at få det læst. Vi fandt også en pose i den, jeg tog den ud og så at der var et smykke i den, jeg ville helst beholde den, men vi blev enige om at det nok var en god idé, at få den vurderet af en professionel. Hvis vi fik den på et museum ville vi få meget for den. Vi gik hjem og sov. En uge efter fik vi svar. Det viste sig, at den var 120.000 kr. værd. Dagen efter undersøgte vi flasken nærmere og fandt en seddel mere, det var et kort. Vi fulgte kortet, og så en hule. Vi gik derind. Det var meget mørkt, men vi havde heldigvis en lygte med. Vi gik dybere og dybere ind i hulen, ved enden så vi en skattekiste. Vi fandt nøglen og åbnede låget på kisten. Den var fyldt med guld, sølv, perler og tøj. Vi skyndte os hjem og fortalte alt og fik dem overtalt til at gå med. De blev overrasket, når de ikke troede på os i starten. De ringede til museet og fik dem til, at komme hurtigst muligt. Da de kom spurgte de hvem der havde fundet alt det. Jeg var faktisk ret stolt og blev helt genert.