”Åhh, hvorfor er det så forsinket?” sagde Amanda, da hun for fjerde gang så på sit armbåndsur. ”Toget skulle have været her for tyve minutter siden! Gad vide, om han har glemt det?”. Hun var ved at blive lidt træt ved ventetiden, og hun begav sig derfor fra perron 4 op ad trapperne og hen til kiosken. Hun havde ikke så mange penge på sig, så det blev til en Mars-bar og en Sprite. Hun stoppede det ned i tasken, efter hun havde betalt, og kiggede derefter igen på det nussede papir. ”16.14 fra Slagelse,” stod der. ”Møg, typisk DSB!”, tænkte hun ved sig selv. Hun ville ikke sige det højt; der var en masse kontrollører omkring hende. ”De skal vel til julefrokost,” opdagede hun sig selv sige højt.
Det store, falmede ur stod nu på 16.58. ”Der måtte da snart ske noget,” mumlede hun. Og ganske rigtigt, en højlydt hvinen fortalte hende, at toget var ankommet. Hun pakkede ’Vi Unge’ sammen, og rejste sig op. Hun kunne stadig huske den dag på Bellevue Strand. Kunne stadig huske, hvor dårligt vejr det var. Men hun insisterede på, at hun skulle på stranden, trods det at hendes veninder rådede hende fra det.
Det er gratis at oprette en konto