Din datter burde kun blive kaldt prinsesse så længe, at hun stadig tror på eventyrerne. Alt andet skader hendes fremtid.
I klummen ’Prins eller prinsesse’ skriver Michael Robak om forældre og deres tendens til, at behandle deres børn som royale. Han skriver blandt andet:
” Hvis man som pige forlader sit barndomshjem flasket op på prinsessesnak, så kan man meget nemt risikere at få en temmelig brat opvågning, når man ankommer til den virkelige verden (…) Unge kvinder, der tror, de kan køre den hjem på tykt hår, tynde lår, grundløs selvtillid og en idé om, at der nok er andre, der tager ansvaret.”
Og her må jeg, desværre, give ham ret. Ofte ser man – og dette er skam ikke for at generalisere – smukke tynde piger med langt blondt hår, stilletter, den nyeste Gucci taske og en telefon i hånden, hvor den yndige pige, er ved at give hendes mor en grundig skideballe, fordi at Chihuahuaen ikke er blevet luftet. Jeg mener på ingen måde, at man burde have medfølelse for den ’stakkels mor’, for hvem er det lige, der skulle have opdraget barbien? Jeg mener til gengæld, at det er synd for det stakkels pigebarn, der går rundt og tror, at hun ejer verden, og at mor altid kun lige er en opringning væk, for som Michael skriver, så får hun et gevaldigt chok, den dag mor ikke længere er der.
Det er gratis at oprette en konto