Maniok er en 1-5 m høj busk med tynde grene og sammensatte blade, der i udseende minder om hestekastanjens; alle dele af planten har mælkesaft, og blomsterne er uanseelige. Den stivelsesholdige masse, kassava bruges til grød, ølbrygning mv.
Hvor?
Rodknoldene er en vigtig kulhydratkilde mange steder i troperne, særlig i Sydamerika, hvor planten har været dyrket fra ca. 2000 f.Kr., og i Afrika, hvor dyrkning har fundet sted siden 1500-t. Knoldene hos mange varieteter indeholder dog giftige cyanogene glykosider, der først må uskadeliggøres ved udvaskning og kogning. Maniok i en have i Ecuador.
Produktion og anvendelse
Hvordan?
Maniok er udbredt i både fugtige og tørre tropiske områder. Overalt dyrkes den helt overvejende til selvforsyning og det lokale marked og med brug af traditionelle dyrkningsteknikker, svedje- og hakkebrug. Blandt Amazonas indianere, mange bønder på Vestafrikas savanne og i afsides egne af SØ-Asien indgår den som basisfødevare i form af grød og brød.
Hvordan anvender man det?
Det meste af rodknoldenes mælkesaft fjernes, de skæres i skiver og tørres, hvorefter de males til mel, der dels bruges til grynmed handelsnavnet tapioka, dels til stivelse, der bl.a. går under navnene kassava og arrowroot og er et surrogat for den ægte arrowroot. Kassava anvendes som stivelsesmiddel i madlavning i lighed med sago og kartoffel.
Det er gratis at oprette en konto