Guldhornene blev lavet 400 år e.Kr. De var normalt drikkehorn, højst sandsynligt brugt i en religiøs sammenhæng.
Guldhornenes støbeform blev kopieret, og man sendte dem i stedet fordi rigtige, et sæt mistede man med det skib som de var på, skibet var på vej til Kardinal Stephano Borgia i Italien, så blev der sendt en andet sæt til Tyskland, men de gik også tabt. De rigtige støbeforme blev kasseret da man mente de ingen værdi havde.
Den lange horn er fundet i 1639 i Gallehus, i sønderjylland, af Kirsten Svendsdatter. Den var ca. 71 cm lang og vejede 3,1 kg.
Det korte fandt man i 1734 15-20 meter fra der hvor man fandt den lange. Den var fundet af Erich Lassen og vejede 3,7 kg.
På det korte stod der: holtijaR : horna : tawido, på nudansk ”Jeg Lægæst, Holts søn (eller fra Holt), gjorde hornet”.
Deres samlet vægt var næsten 7 kg. De var udsmykket med både romerske og nordiske motiver.
Det inderste af horne var lavet af, sølv blandet guld, hvor det yderste var lavet af rent guld.
Ham der stjal horne i 1802 var Niels Heidenreich, han var også dømt for mønter forfalskning. Det var ham derom smeltede horne og lavede dem til øreringe. Han skulle havde fået dødsstraf, men i stedet sad han 9 år i fængsel.
Det er gratis at oprette en konto