Rusland er det største land, jorden kan byde med. Landet, som er en af verdens stormagter, lever i en demokrati med en autoritær regering.
Selve vejen til demokratien var kort, men fyldt af begivenheder og kampe mod den russiske tsar, som skulle bekæmpes, når Rusland skulle udvikle sig til en demokratisk stat.
Den følgende tekst vil beskæftige sig med de russiske revolutioner og belyse de relevanteste begivenheder på landets vej imod en demokratisk system.
Efter nederlaget i Krim-krigen besluttede Ruslands tsar, at der skulle gennemføres nogle reformer. Dermed prøvede han at tilfredsstille befolkningen, som skulle leve under dårlige levevilkår efter nederlaget. Efter reformer i uddannelse, militær og lokale styre, skete der også reformer i retssystemet. En af reformerne bestod i at ophæve livsegenskabet i 1861. Det medførte dog, at landsbybefolkningen stod under alt gæld og deres rettigheder blev begrænset. Det vil sige, at selv om den russiske tsar Alexander d. 2. indførte nogle reformer, ville han alligevel sikre sin autokratisk styre med ”begrænsende reformer”, som f.eks. afskaffelsen af livsegenskabet.
Efter et attentat mod tsaren i 1881, skulle efterfølgeren Alexander d. 3. overtage den autokratisk styrelse.
Ineffektive reformer fra industrialiseringen i landbruget førte til en vandring fra landet til byerne og til en hungersnød i landbrugssamfundet. På grund af den store vandring opstod der ghettoer og slums i byerne og folk blev syg og epidemier udbrød. Det svækkede tsarens karakter i Ruslands befolkning.
Det er gratis at oprette en konto