I 1660 blev enevælden indført i Danmark ved et statskup. Landet var ødelagt efter lang tids krig med Sverige. Derfor indkaldte Frederik 3. stænderne for at få få hjælp til en løsning på landets dårlige økonomi.
Magtfordelingen før enevælden
Før enevælden var befolkningen delt op i stænder. Stænder betyder klasser. Nederst i samfundet var bønderne. Derefter kom borgerne. De arbejdede som købmænd og håndværkere i byerne. Over borgerne og bønderne var kirkens folk. De blev også kaldt for de gejstlige. Øverst i samfundet var adelen.
En stor del af magten lå hos rigsrådet. Der var omkring 20 adelige mænd i rigsrådet. De regerede riget sammen med kongen. Når en konge døde, var det rigsrådet, der udnævnte den næste konge. Ofte valgte de en af kongens sønner, men de kunne også vælge en anden. Kongen skulle underskrive en håndfæstning, dvs. en aftale med rigsr ådet. I håndfæstningen stod der, hvad kongen måtte bestemme, og hvad adelen måtte
Maastricht 1992
I 1992 ændrede Maastrichttraktaten Det Europæiske Fællesskab (EF) til Den Europæiske Union (EU). Danskerne stemte ved en folkeafstemning nej til den aftale, der skulle til, for at EU kunne blive dannet. Et flertal i Folketinget lavede derfor det nationale kompromis, der sikrede, at Danmark kunne være med i EU.
Det er gratis at oprette en konto