Enevælden i Danmark 1660-1848

Enevælde er en styringsform som vi mest kender fra Norden (Skandinavien)

Den enevældige styring i Danmark blev indført efter en række politiske uroligheder i 1660 under Frederik 3. og afskaffet i 1848 ved en fredelig revolution efter Christian 8.s død.

Det var borgernes utilfredshed omkring adlernes stormagt som først og fremmest fik folk til at se på mulighederne for et enevældigt styre i Danmark. Både bønderne og borgmestrene var trætte af at have en lille flok adelige herremænd over sig hele tiden. Mange så enevælden som et stort fremskridt, fordi at der på den måde ville blive mere frihed til den enkelte. Og alle synes om idéen, fordi man mente kongen var udvalgt af gud til at styre Danmark, og at et enevældigt styre i Danmark derfor var den eneste rigtige vej frem. Man sagde sådan, fordi at man mente at i et protestantisk samfund skulle gud have magten alene, og hvis han stod over alle, måtte kongen være hans udvalgte.

København borgmester Hans Nansen og biskoppen Hans Svane

I 1660 lå landet i ruiner efter krigene mod svenskerne, men kongen nød stor popularitet, og på et stændermøde i København blev det besluttet, på trods af modstand fra adelen, at gøre tronen arvelig og at give kongen enevældig magt. Det var Københavns borgmester Hans Nansen og biskoppen Hans Svane som havde indgået forhandlinger med kongen.