Litterær analyse: 'Agnete og havmanden'

Fristelse er et bredt begreb. Hvad vil det sige at være fristet? Og hvornår og hvordan ved man at man er blevet fristet? Det er den tematik der bliver berørt i et af de mest udbredte danske folkeviser ”Agnete og Havmanden”. Det ukendte kan være fristende men også risikabelt. Lysten til at gøre noget, man egentlig godt ved, man ikke burde, kan være lokkende, især når tilbuddet kommer fra en charmerende fremmed. I denne folkevise bliver fristelsen til det smukke og materielle valgt frem for troen på gud og kirken. Et valg som vil være accepteret i dagens Danmark men forkastelig i folkevisernes storhedstid i middelalderen.

Folkevisen er komponeret over 3 faser, med 49 strofer. I fase 1 som består af de første 6 strofer, bliver konflikten varslet. Her møder Agnete den forførende havmand. Havmanden kommer op fra havets bund, hvorefter han frier til den unge Agnete, som indvilliger i ægteskabet. Sammen lever de 8 år i bunden af havet, hvor de får 7 sønner sammen. I det ottende år hører Agnete kirkeklokken ringe oppe fra landjorden. Anden fase, som er konfliktfasen, beder Agnete havmanden om tilladelse til at tage i kirke. Dette accepterer havmanden, på bekostning af at Agnete vender tilbage, ikke bøjer sig for gud og ikke opsøger sin mor, men alt dette trodser Agnete. De 7 sidste strofer udgør 3 fase. Havmanden opsøger Agnete og beder hende vende tilbage til havet og deres børn. Men Agnete svarer at hun ikke vil tænke på børnene, og vælger uden samvittighedskvaler livet på jorden frem for den familie hun har skabt med havmanden. I sidste fase vil konfliktes normalvis blive afklaret oftest med en tragisk udgang, som historien om ”Agnete og havmanden” også indeholder, da det ender ulykkeligt for havmanden. Strukturformen i folkeviser er tit opbygget af de såkaldte knittelvers. Knittelvers er parvis rimene linjer der har 4 trykstærke stavelser og et varierende antal tryksvage stavelser, et eksempel på dette kan ses i strofe 15. Knittelvers skaber en rytme i folkevisen, som får folkevisen til at fungere musisk.