Forestil dig at du sidder på dit værelse helt alene. Døren er låst. Du har en blyant i hånden, og et blankt papir lige foran dig. Din hånd ryster af angst og tårerne løber ned af kinderne. ”Til min familie” skriver du, ”Til min kæreste” omskriver du, ”Til mine venner” tænker du. Du prøver på at starte dit brev, dit selvmordsbrev. Du prøver igen og igen, men ingenting føles rigtigt. Ingen forstår dig. Ingen føler dig. Ingen ved hvad du går igennem. Det er som om alle er ligeglade.
”Farvel” hvisker du til dig selv og tager den sidste dyb indånding, før det slut.
Alle er ligeglade, ikke? Nej, du tænker forkert. Næste morgen kommer din mor og banker på døren, du skal nemlig til skole. Hun ved ikke at du ikke kan høre hende. Du er jo ikke til stede længere. Hun banker og banker, og siger at du skal låse døren op. Igen, du er ikke til stede. Hun bliver sur og smækker døren op. Det første hun ser er dig ligge bevidstløs på gulvet, hun skriger og besvimer med det samme. Det samme sekund løber din far oppe på dit værelse. Straks isner han af frygt. Han ringer øjeblikkeligt til en ambulance, men det vil ikke hjælpe. Dit hjerte er stoppet. Dine søskende er sikkert på vej til skole og du sagde ikke engang farvel til dem. Igen, alle er ligeglade, ikke?Nu er klokken ti og timerne på skolen er aflyst. Alle elever skal i stedet mødes i salen. Eleverne bliver ret bekymrede og tænker; ”Hvad foregår der?” Et kvarter senere, når hele skolen er samlet, udtaler rektoren din død, din selvmord. Den populære pige der plejede at mobbe dig giver skylden til sig selv. Drengen der plejede at skubbe til dig giver også skylden til sig selv. Alle elever begyndte med at græde og bebrejder sig selv, hvis de nogensinde havde gjort noget ondt imod dig. Alle var i chok, også dem du aldrig fik talt med. Men igen, føler du stadig at alle er ligeglade?Dine søskende kommer hjem fra skole. Dine forældre sidder ved bordet og er deprimeret. De bliver nødt til at fortælle dine søskende hvad du har gjort, og hvorfor du ikke er her længere. Din lillesøster lige meget hvor meget hun har råbt på dig eller irriteret dig, vil altid kunne lide dig. Du har altid været der for hende, og nu bliver hun nødt til at bebrejde sig selv. Din storebror, ja ham der aldrig græder, er oppe på sit værelse lige nu og græder i høj grad mens han kigger tilbage på nogle billeder af dig og ham. Nu bebrejder han sig selv, for alle de drengestreger han havde gjort. Han ved ikke hvad han skal gøre uden dig. Alle er ligeglade, ikke?Det har været to måneder siden du døde. Døren indtil dit værelse et låst. Din storebror går hver anden dag til en støttegruppe. Din lillesøster græder og græder i håb om at du vender tilbage. Den populære pige på skolen er altid trist. Din mor har ikke fået nok søvn lige siden hændelsen. Din far har fået depression. Drengen der plejede at skubbe til dig er stadig deprimeret. - Han plejede at skubbe til dig kun fordi han kunne lide dig. Nu bliver han nød til at bebrejde sig selv hele livet. Tror du stadig på, at alle er ligeglade? Tænk dig godt om. Selvom de ikke viser deres følelser for dig, elsker de dig stadig. Du er ikke den eneste der får selvmordstanker, det sker hos alle. Det sker endda hos dem omkring dig, der prøver at finde ud af hvordan de skal komme videre med livet, uden dig til stede.Selvmord må være en hurtig udvej, men ikke et rigtigt valg. Livet er vidunderligt. Selvfølgelig har livet op- og nedtur, men alle har dårlige dage. Men en dårlig dag betyder henholdsvis ikke et dårligt liv.
Det er gratis at oprette en konto