Social mobilitet og social arv i Danmark

I dag er den voksende sociale arv en tabersag for begge politiske fløje, men ikke desto mindre er det en voksende tendens i vores samfund, med færre der bevæger fra den laveste til den øverste indkomstgruppe i samfundet. I samme periode er en øget andel af børn af velhavende forældre, forblevet i den øverste femtedel målt på indkomst. Samtidig med at den sociale arvs betydning vokser sig større, vokser uligheden i landet og øger på den måde afstanden fra den laveste til den højeste femtedel af indkomstspektret yderligere.

Medmindre man vinder i af landets talrige lotterier, bliver man ikke rig uden at arbejde for det, hvilket også er en gennemgående pointe fra de millionærer idoler vi ser op til i dag. Når man bliver født i Danmark i dag, har man forskellige forudsætninger, ligegyldigt hvor lidt politikerne vil finde sig i det. I Danmark har vi den fordel at de økonomiske forudsætninger, i så vidt omfang det er muligt, er udlignet så alle i Danmark har mulighed for at få den uddannelse de ønsker. Men at ende i den mest velhavende femtedel kræver mere end bare muligheden for uddannelse, det kræver at man har nogle gode rammer med hjemmefra, der kan hjælpe en på vej igennem systemet. At jeg er glad for matematik og tal skyldes sandsynligvis min fars arbejde hos Danmarks Statistik, ligesom andre får en interesse for biler, fordi deres forældre arbejder som mekanikere. Andre igen, bliver gennem deres forældre, introduceret til aktiemarkedet eller det at være selvstændig, hvilket igen giver dem nogle andre fordele med hjemmefra. For selvom man fra samfundets side give borgerne lige økonomiske muligheder, og siger at den sociale arv ikke skal betyde noget for den næste generation, kan man på den anden side og være nødt til at erkende at økonomi ikke er altafgørende og at forældre kan give andet end penge videre til den næste generation. Alle børn ser op til deres forældre og fra ens forældre får børn et kendskab til deres branche og arbejdsliv, hvilket naturligvis smitter af. Jeg siger ikke at børn nødvendigvis vælger det samme job eller den samme branche, som deres forældre, men hvis ens forældre arbejder på kontor, øget det måske chancen for at man selv komme til at arbejde på kontor. På den anden side kan det også medvirke til at man vil noget helt andet end ens forældre, hvilket igen er noget man tager med hjemmefra. Det vigtigste er ikke hvad man ender med at gøre. Det vigtige er at man gør noget man har lyst til.