Tekstens vigtigste påstand er, at Henrik Dahl synes, at det både er og vil blive problematisk at bryde den sociale arv.”Den dag indså jeg, hvor problematisk antagelsen om, at man skal bryde den sociale arv, i grunden er. For den bygger på yderligere en antagelse: at nogle typer af tilværelsen ikke er værd at leve.” Henrik vil kæmpe for at få nedkæmpet den sociale mobilitet, men dette menes at være sværere end som sådan. ”Men hvilken ret har man i grunden til at nære ønsket om at forandre andre menneskers liv, hvis de sådan set er godt tilfredse, men bare gerne vil have mere i løn?”
Forfatteren er glad for at Lyngies kamp har ændret den sociale mobilitet, og at hans mor derfor har undsluppet fra den triste tilværelse som specialarbejder. ”Nemlig i den direkte konklusion, at jeg var taknemlig over Lyngies kamp” fortæller forfatter. ”På Århus universitet oplevede min mor den frihed og de udfordringer, der ikke havde været på Ewaldsvej”.
Men de socialarbejder virker til at være tilfredse med arbejde. Faktisk er det eneste de ønsker en konvertering af lønnen, derfor er der ikke meget at ændre og af den grund vil det blive svært at bryde den sociale mobilitet ”den dag indså jeg, hvor problematisk antagelsen om, at man skal bryde den sociale arv”.
Det er gratis at oprette en konto