Når modsætninger mødes, og skaber noget unikt, bliver læseren oftest ført ind i tekstens univers. Dette er netop tilfældet i “Glansbilleder”, som er en novelle skrevet af Martha Christensen. Novellen er fra novellesamlingen “Hvis vi elskede mere”, som udkom i 1982. Novellen handler om en blind mand og en ung pige, som er komplet modsætninger, men alligevel bliver venner. Venskabet ødelægges, da deres forhold bliver misforstået. I denne analyse vil jeg komme mere ind på manden og pigen, samt det miljø teksten foregår i. Dette kan muligvis give mig svaret på hvorfor deres venskab ikke holdt. Miljøet som teksten finder sted i er en by, forholdsvis lille, da vi hører om hvordan forbipasserende er bevidste om den blinde mands daglige rute, og derved undgår den.
“ Folk valgte den mere befærdede sti næste gang de skød genvej gennem anlægget og de eengangspasserende kom tilfældigvis ikke forbi netop på den tid” (afsnit 2, linje 5)
Selve teksten finder hovedsageligt sted på legepladsen, hvor manden træffes med den unge pige. Manden sidder på bænken nær legepladsen, og det er altså her, hvor manden første gang støder på pigen.
Mandens ydre beskrives som om, at der ikke er noget specielt ved ham bortset fra at han er blind. Han har langt hår, blå forvaskede bukser, samt en læderjakke på, da vi første gang støder på ham. Han har en schæfer hund, som højst sandsynligt er hans førerhund.
Det er gratis at oprette en konto