Analyse af Elsebeth Egholms novelle 'Den, der graver'

Analyse og fortolkning af: Den… Der graver, af Elsebeth Egholm.

’’En del ældre brud, men også et par nyere, sagde retsmedicineren, om røntgenbillederne af drengen….. Mark Bille så på Antons lig, der lå på stilbriksen. Også uden røntgen kunne man se mishandlingen. Der var gamle ar efter slag på hele ryggen.’’ (Side 79, linje 19-23). Sådan citeres Elsebeth Egholms novelle, ’’Den, der graver’’, fra antologien, ’’Liv for liv krimi- og spændingshistorier’’, anno 2011. Indledningsvist fremstiller novellen normerne og undtagelserne, at leve i dagens Danmark. Det er en læseværdig minikrimi, bestående af et kraftfuldt og solidt plot, bygget op om menneskelig indsigt og almenmenneskelige paralleller. Det er en sympatisk novelle, hvis fokalisering, vækker indsigt i det, at mærke omssorgssvigt. De afgørende tematikker berører, altså, aktuelle sociologiske, psykiske og samfundslag, som gestalter sig, i de vitale barndomsrelationer, barndomsudviklingen, og barndomsaversionen. Et barneliv som Antons, er ikke let, specielt ikke, da det pludselig tager en frygtelig drejning.

Novellens beretning er panoramisk, det illustreres i et handlingsforløb, som strækker sig ca. over en til halvanden uge. En sådan scenegang trækker de store linjer op, det ser bort fra de unødige detaljer, og giver et holistisk overblik over historiens gang. Novellens initiativ, er at tage modtageren på en rejse, i Antons liv, der viser sig at tage nogle skelsættende vendinger.