I fortællingen hører vi om denne stakkels Midaldrende kone, med sørgehætte og sort sjal, som også? understreger hendes tanker og humør. Hun havde en noget lang, fremskudt hage og hendes hånd var knoklet og mishandlet af at arbejde. Hun var af befolkningen i Lillelund kendt som Niels Nilens Brud, navnet skyldtes udelukkende sin for fire år siden afdøde mand, hendes rigtige navn var næsten fortrængt men Elsebeth var det. Elsebeth var en ensom kone, uden megen personlig kontakt til landsbyen og holdte sig meget for sig selv.
Da barnet graves op, får vi at vide at hun står rolig, agtpågivende og en smule sky. Hun er fåmælt og det ses i samtalen med gamlingen, idet at hun vender sorgerne indad, som i historien begrundes. Hun kæmper for at holde sammen på? tilværelsen, og tage sig af andre end sig selv. Hun lever ”fortumlet af skam” over mandens alkoholisme, specielt
da hans druk ikke engang levner plads til, at hun kan tage sig af den 3-a?rige pige mens hun dør, og bearbejde sin sorg efterfølgende. Hendes stumme kamp for livet levner hende ingen hjælp, og når hun ind i mellem forsøger at genkalde sig Ane Mettes billede, lykkes det ikke, hvilket er en del af grunden til at hun skammer sig.
Det er gratis at oprette en konto